INDGANGSBØN

Lad os alle bede.

Herre, vi er kommet her for at møde din kærlighed og sandhed. Send os din Helligånd og gør os åbne for, hvad du vil sige til os. Lad ordet slå rod i vore hjerter, så du lever i os og vi bliver et i dig og tjener dig i alle ting.

Amen.

ALTERGANG

Vi holder i øjeblikket løbende altergang uden fælles knælen i bord for at vi lettere kan holde afstand. Det er dog tilladt at knæle kortvarigt ved uddelingen.

Hvis man ønsker saftevand i stedet altervin, skal man blot sige det til præsten.

UDGANGSBØN

Lad os alle bede.

Herre, vi takker dig fordi vi går herfra med din fred. Fri i din nåde og bundet i kærlighed til dig og vor næste. Bliv hos os med din velsignelse og giv os styrke til at leve efter din vilje.

Amen

5. SØNDAG EFTER TRINITATIS

04-07-2021

Tekstrække: Første række

Denne hellige lektie skriver profeten Esajas: I kong Uzzijas dødsår så jeg Herren sidde på en højt ophøjet trone, og hans slæb fyldte templet. Serafer stod omkring ham. De havde hver seks vinger; med de to skjulte de ansigtet, med de to skjulte de fødderne, og med de to fløj de. De råbte til hinanden: »Hellig, hellig, hellig er Hærskarers Herre, hele jorden er fuld af hans herlighed!« Deres råb fik dørtappene til at ryste, og huset fyldtes med røg. Da sagde jeg: »Ve mig, det er ude med mig, for jeg er en mand med urene læber, jeg bor i et folk med urene læber, og nu har mine øjne set kongen, Hærskarers Herre.« Men en af seraferne fløj hen til mig; i hånden havde han et stykke gloende kul, som han havde taget fra alteret med en tang. Han berørte min mund og sagde: »Nu har dette rørt dine læber, din skyld er fjernet, og din synd er sonet.« Da hørte jeg Herren sige: »Hvem skal jeg sende? Hvem vil gå bud for os?« Jeg svarede: »Her er jeg, send mig!«

Esajas' Bog 6,1-8

* Epistlen skriver apostlen Peter i sit første brev: Og til slut: Lev alle i enighed, og vis medfølelse, broderkærlighed, barmhjertighed og ydmyghed. Gengæld ikke ondt med ondt eller skældsord med skældsord, men tværtimod med velsignelse, for I er kaldet til at arve velsignelse. [ »Den, som vil elske livet og se lykkelige dage, han skal vogte sin tunge for ondskab og sine læber for at tale svig; han skal holde sig fra det onde og gøre det gode, søge freden og stræbe efter den. For Herrens øjne hviler på de retfærdige, hans ører hører deres råb om hjælp. Herrens ansigt er vendt mod dem, der øver ondt.« Hvem kan skade jer, når I er ivrige efter at gøre det gode? Men skulle I også komme til at lide for retfærdigheden, er I salige. Frygt ikke, hvad de frygter, nær ingen rædsel;men I skal hellige Herren Kristus i jeres hjerte.]

Første Petersbrev 3,8-9[10-15a]

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Engang da Jesus stod ved Genesaret Sø, og folkeskaren trængtes om ham for at høre Guds ord, fik han øje på to både, der lå ved søen. Fiskerne var gået fra dem og var ved at skylle garnene. Så gik han op i en af bådene, den der tilhørte Simon, og bad ham lægge lidt fra land. Så satte han sig og underviste skarerne fra båden. Da han holdt op med at tale, sagde han til Simon: »Læg ud på dybet, og kast jeres garn ud til fangst!« Men Simon svarede: »Mester, vi har slidt hele natten og ingenting fået; men på dit ord vil jeg kaste garnene ud.« Det gjorde de, og de fangede en stor mængde fisk, så deres garn var ved at sprænges. De gjorde tegn til deres kammerater i den anden båd, at de skulle komme dem til hjælp, og de kom og fyldte begge både, så de var lige ved at synke. Da Simon Peter så det, faldt han ned for Jesu knæ og sagde: »Gå bort fra mig, Herre, for jeg er en syndig mand.« For han og alle de, som var med ham, var grebet af rædsel på grund af den fangst, de havde fået – ligeså Jakob og Johannes, Zebedæus' sønner, som fiskede sammen med Simon. Men Jesus sagde til Simon: »Frygt ikke! Fra nu af skal du fange mennesker.« Og de lagde bådene til land og forlod alt og fulgte ham.

Lukasevangeliet 5,1-11

4. søndag efter Trinitatis

DDS 736 Den mørke nat forgangen er

Den mørke nat forgangen er,
og dagen oprinder så vide,
nu skinner sol over mark og kær,
de fugle de sjunge så blide.1
Gud give os lykke og gode råd,
sin nådes lys os tilsende!

DDS 683 Den nåde som vor Gud har gjort

Gid vi i gerning og i ord
må stedse lade kende,
at os Guds Ånd i hjertet bor,
at vi som lys må brænde,
og at i dyd vi skinne må,
så skal Gud ære af os få
nu og foruden ende.

DDS 392 Himlene, Herre, fortælle din ære

Ordet med solen i skiftende tider
udgår som brudgom i morgenrød glans,
strålende frem ad sin bane det skrider,
krones som helten med aftenrød krans.

DDS 522 Nåden er din dagligdag

Uden håb og uden Gud
lar vi døden råde.
Tro og håb og kærlighed
får vi kun af nåde.

DDS 192 Hil dig, Frelser og forsoner

Du, som har dig selv mig givet,
lad i dig mig elske livet,
så for dig kun hjertet banker,
så kun du i mine tanker
er den dybe sammenhæng!

DDS 696 Kærlighed er lysets kilde

Kærlighed er lysets kilde,
kærlighed er livets rod,
derfor er Guds råd så milde,
derfor er Guds Ånd så god,
som vor frelser har forklaret,
Ånden selv os åbenbaret,
som vi føler i Guds fred
og det håb, vi trøstes ved.