Med konfirmanderne i Guds grønne natur

I den sidste weekend i april var præsten ude at vandre med sine konfirmander i små grupper ude i Guds grønne natur, der står så smukt omkring os lige nu, ude mellem lysende anemoner.

"Og mens vi sammen går derude, med god afstand i mellem os, så taler vi netop om det der med at færdes i en verden af usikkerhed, ikke at vide, hvad der skal ske i morgen.

De er ikke så gamle endnu, konfirmanderne, men som David mangler de ikke mod, heller ikke når de står overfor noget, der er meget større end dem selv. De går frejdigt mod dagen i morgen."

Salme 23

HERREN er min Hyrde, mig skal intet fattes,
han lader mig ligge paa grønne Vange.
Til Hvilens Vande leder han mig, han kvæger min Sjæl,
han fører mig ad rette Veje for sit Navns Skyld.
Skal jeg end vandre i Dødsskyggens Dal, jeg frygter ej ondt; thi du er med mig, din Kæp og din Stav er min Trøst.
I mine Fjenders Paasyn dækker du Bord for mig, du salver mit Hoved med Olie, mit Bæger flyder over.
Kun Godhed og Miskundhed følger mig alle mine Dage, og i HERRENs Hus skal jeg bo i lange tider.