PRÆDIKEN TIL 1. SØNDAG I ADVENT VED STIG SAXBJØRN

”Da de nærmede sig Jerusalem og kom til Betfage ved Oliebjerget, sendte Jesus to disciple af sted og sagde til dem: Gå ind i landsbyen heroverfor, og vil straks finde et æsel, som står bundet med sit føl. Løs dem, og kom med dem, Og hvis nogen spørger jer om noget, skal I svare: Herren har brug for dem, men vil straks sende dem tilbage. Dette skete, for at dét skulle opfyldes, som er talt ved profeten, der siger: Sig til Zions datter: Se, din konge kommer til dig, sagtmodig, ridende på et æsel og på et trældyrs føl.

Disciplene gik hen og gjorde, som Jesus havde pålagt dem. De kom med æslet og føllet og lagde deres kapper på dem, og han satte sig derpå. Den store folkeskare bredte deres kapper ud på vejen, andre skar grene af træerne og strøede dem på vejen. Og skarerne, som gik foran ham, og de, der flugte efter, råbte: Hosianna, Davids søn! Velsignet være han, som kommer, I Herrens navn! Hosianna i det højeste! (Matt. 21,1-9)

 

Det borgerlige nytår, årsskiftet mellem den sidste dag i det gamle år og den første dag i det nye, er for alle mennesker en ganske særlig dag.

Som det tidspunkt, hvor vi træder ind i januar måned med en skønsom blanding af frygt og håb, for vi véd jo ikke, hvad skæbnen vil tilskikke os.

Dog samtidig betragter vi det nye år som mulighedernes år; imødeser det med en forventning om, hvad det gerne skulle bringe os af godt og glædeligt.

Således er det imidlertid ikke i kirken. Det kirkelige nytår, første søndag i advent, adskiller sig i ganske betragtelig grad fra det borgerlige nytår.

For det første ved, at langt fra alle har interesse deri og også med den største lethed kan blive fri for at deltage i nytårsfestlighederne.

For det andet ved, at der i modsætning til kalenderåret slet intet nyt er ved kirkens nytår. Det er det samme,  der siges og sker igen og igen hver eneste år.

Det er det samme budskab, der lyder i kirken hver ad-som indledning til julen: Det glædelige budskab   om Guds komme til mennesker.

"Se, din konge kommer til dig, sagtmodig og ridende på et æsel og på et trældyrs føl." Dette er det glædelige budskab til os på kirkeårets første dag.

Et budskab, som, sin umiddelbare simple og uanseelige skikkelse til trods, dog, når vi ser nærmere til, rummer en overmåde stor glæde i sig.

Hvad er dette så for en glæde? Jo, den består i, som vi hørte, at det er Jesus Kristus, at det er Gud selv, der kommer til os, og ikke omvendt.

Der er ingen afstand, der først skal tilbagelægges, ingen anstrengelser, der først skal gøres, ingen ventetid, der først skal overstås.

Vi skal ikke af egen drift ud og oplede ham, for Gud kommer til os nu. Han har selv gjort det alt sammen; Han har søgt og fundet os.

Måske kan vi så finde på at indvende i vore tanker, at dette mærker vi nu virkelig ikke ret meget til, at Gud sådan skulle være kommet til os.

Alting i verden er jo tilsyneladende nøjagtigt, som det plejer at være. Eller faktisk synes vi vel, at det lige for tiden går noget mere vanskeligt, end vi er vant til.

Sandt nok; men blev alting måske anderledes i byen Jerusalem på hin dag, fordi Kristus holdt sit indtog i den? Nej, intet blev jo, udadtil og overordnet set, ikke det mindste anderledes.

Jerusalem var stadig besat af romerne både før og efter Kristi komme, og det skulle endda tredive år senere gå den endnu værre.

Og byen var både før og efter Kristi komme besat af mennesker fyldt med hovmod og ondskab; mere end rigeligt til at slå Guds Søn ihjel med.

Dette skulle meget hurtigt vise sig. Så i ydre forstand blev intet som helst anderledes ved Kristi indtog. Udadtil var alting ved det gamle, nøjagtigt som før.

Indadtil var imidlertid alting blevet nyt. Det var dér, den afgørende forskel lå. For nu var Gud kommet til sit folk for selv at være hos det.

Nøjagtig således er er også vor situation i dag som kristne mennesker. At Gud er hos os i den verden, vi lever i og er en del af.

Trods den forbandelse, vi alle er underlagt på grund af vor synd og ondskab, er Gud os dog nær med sin hjælp og velsignelse. Vor konge er kommet til os.

Og at Jesus Kristus kommer til os betyder i al sin enkelthed blot, at Gud kommer til, og rent faktisk går ind i det liv, vi nu engang skal leve over for ham og med hinanden.

Er det os for lidt? I så tilfælde skal vi huske på, hvilket liv, denne sagtmodige konge blev budt her på jorden: stald og krybbe, kors og død.

Men dette foragtelige jordeliv fornægtede Guds Søn ikke. Og blev dermed broder til alle andre anfægtede, lidende, ringeagtede mennesker.

"Se, din konge kommer til dig". Ikke i ophøjet utilnærmelighed, ikke som den strenge, ubøjelige dommer, men med sagtmodighed og barmhjertighed.

For Han, Jesus Kristus, er i modsætning til alle andre herskere ikke er kommet for at tyrannisere, men for at tjene.

Ikke et eneste liv af andres tog denne himmelske konge her på jorden, end ej af sine fjenders liv. I stedet satte hans sit eget liv til for dem alle.

Og til alle, der længes efter det, byder han på fred, tilgivelse, opstandelse og evigt liv. For sådan former sig livet i hans rige.

Igen: Er det os for lidt? Er der mildt sagt ikke så meget andet, som navnlig lige nu fylder vore hoveder, præger vore tanker og vort liv med hinanden?

Så er det netop vi har brug for at høre om noget større end alt dette, glædesbudskabet om en konge, som i al stifærdighed bringer os noget bedre, end vi nogensinde selv kunne forestille os.

Om det borgerlige nytår véd vi alle, uanset med hvilken frygt eller forventning, vi imødeser det, dog dette ene: at hvert nyt år bringer os ét år nærmere jordelivets afslutning.

Men med det år, som Jesus Kristus bringer med sig, forholder det sig omvendt: her er det livet, det evige liv, der rækkes os.

Et liv, hvis fuldendelse vi ganske vist stadig har til gode; men som dog allerede nu i håbets svøb rækkes os forud af Ham, som var, som er, og som kommer.

Derfor er kirkeåret, det år, der nu denne første søndag i advent atter tager sin begyndelse hos os, også noget ganske særligt i forhold til alle andre jordiske år.

Vi håber og venter på noget, som dog på forunderlig måde allerede er draget ind til os og har taget bolig hos os.

Her kan du finde søndagens tekst og forslag til salmer.

GUDSTJENESTE I ØSTERLARS KIRKE