Vi fejrer ånden i dag, Pinsedag. Vi fejrer den ånd, Gud indblæste i Adam, da han skabte mennesket som et levende, åndende og tænkende væsen, og vi fejrer den ånd, Jesus efterlod os i sit sted, Helligånden, der gør os til medmennesker i fællesskabet med hinanden. Vi fejrer den ånd, der er det guddommelige i hver eneste af os og forbinder os med hinanden. Og er det ikke netop sådan, ånden har det bedst? Som svalen i mit køkken, som sommerfuglen i Knud Rasmussens stue. Fri under Guds åbne himmel? Fri for at flakse, fri til at flyve?

Vi har det med at lukke hinanden inde. Og os selv. Det sidste er næsten det værste. Hvordan laver man om på det uden at såre andre mennesker? Hvordan lukker man sig selv ud igen uden at spærre andre inde i konsekvenserne? Ulykkelige mennesker er blevet i en relation, i et job et helt liv igennem for ikke at gøre andre ulykkelige. De har levet med ånden lænket til en radiator. Og når jeg bruger det billede, så er det, fordi en kollega, der er feltpræst, for nylig fortalte, at man som feltpræst i hæren lærer, hvad man skal gøre, hvis man tages som gidsel. Hvis man holdes lænket til en radiator, som hun sagde. Håb og drømme kan ingen lænke. Heller ikke tro for den sags skyld. Ånden er fri, om end kroppen er fanget. Det er det, man i hæren lærer.

Det er et udtryk for den filosofi, vi kender som stoicismen. Den har sine rødder i antikken, og en af dens allerstørste tænkere var den tidligere slave Epiktet. Som slave havde han levet i en krop, der tilhørte andre. Han vidste, om nogen, hvad det vil sige at være spærret inde. Epiktet mente, at ånden var fornuftbåren. At man langt henad vejen kunne overleve ved at tale den til rette, uanset de fysiske forhold. At man med andre ord kunne tage sig sammen. Det er en praktisk og beundringsværdig tilgang, synes jeg. At møde alskens ulykke med ophøjet ro. Men det er også til tider en umulighed. Følelse og fornuft kan ikke nødvendigvis forenes i det fælles projekt, der handler om at holde ånden i live. Det er erkendte stoikerne også, og derfor lå selvmordet for dem som en acceptabel udvej.

At tage sit eget liv er en vej ud, ganske vist, men det er ikke en vej frem, det kan vi nok blive enige om. Det er slet ikke en vej, der gør nogen lykkelig. I skal leve, siger Jesus til os i dagens tekst. I skal leve! Leve kan man selv sagt ikke, hvis man er død. Men leve kan man heller ikke, hvis ånden er stækket. Leve kan man kun i den allerbredeste forstand, når ånden ikke flakser forvildet rundt, men er fri til at brede sine vinger. Samtidig kan man kun leve kærligt ved ikke at stække ånden i andre. Vi kender alle historien om manden, der en aften gik ud efter cigaretter og aldrig kom hjem igen. Manden, der efterlod konen alene med børnene og huslånet, fordi han ikke kunne finde en anden vej ud af det liv, han følte sig indespærret i. Uden at spørge konen, om hun mon også følte sig indespærret. Jeg kendte en mand, der stak af til Mexico, bare sådan. Det er rigtigt. Han kunne ikke få sig selv til at sige til sin kone, at han ville skilles. Det duer ikke. Det er heller ikke nogen løsning. Hun var såret resten af sine dage, mens han sad i Mexico og var plaget af skyld. Nu var ånden var lænket til bitterhed og dårlig samvittighed i stedet.

Kunsten er at sætte ånden fri uden at lukke vinduet i for alle de andre omkring os. At leve i respekt for den ånd, Gud har indblæst i hver eneste af os, den ånd, der gør os til et fællesskab af levende, åndende væsner, så vi alle er fri til at leve i den allerbredeste forstand. Og det er en svær kunst, man kan bruge hele livet på at mestre. Det er svært at lade ånden leve i sin partner, i sine børn, i sine venner og kolleger, i sine landsmænd, i sine medmennesker verden over. Men lad os da tage det en dag ad gangen. Og lad os begynde med dagen i dag. Pinsedag, hvor vi netop fejrer ånden. Lad os begynde med at lukke ånden ud, lukke den ud gennem Grundtvigs dejlige salmer, og lade den svæve resten af dagen deroppe i Guds himmel over lammeskyerne.

Her kan du læse lidt om vores nye præst, der indsættes d. 23. maj.

Her kan du finde søndagens tekst og forslag til salmer.

Læs nogle af præstens ord fra de seneste prædikener her.

GUDSTJENESTE I ØSTERLARS KIRKE