PRÆDIKEN TIL 6. SØNDAG EFTER PÅSKE VED MEGHAN W. JAKOBSEN

De skal være ét, ligesom vi er ét, jeg i dem og du i mig, for at de fuldt ud skal blive éthedder det i det lidt krøllede tekststykke fra Johannesevangeliet, der er teksten til i dag. Det er taget fra den sidste bøn, Jesus beder før sin tilfangetagen i Gethsemane have. Og heri beder Jesus altså til, at hans efterladte uden ham må finde sammen i indbyrdes kærlighed og i den fælles ånd, han i sit sted efterlader dem, den ånd, vi med et fint ord kender som Helligånd. Helligånd er den Guds ånd, vi fyldes med, når vi som individer bliver ét i en fælles sag, der er større end hver eneste af os. Med fælles ånd, med Helligånd, kan vi sammen udrette mirakler.

Fælles ånd er noget, vi om noget har tradition for her i landet. En smuk tradition. Vi kan se tilbage på vores lange historie som danskere og bemærke, at når det kneb mest, så fandt vi hinanden på den ene eller den anden måde. Også denne gang. Mange gange har vi fundet hinanden i den fine tradition, som hedder fællessang og som fornylig er opblomstret igen. Fredag efter fredag har jeg selv siddet foran fjernesynet og sunget med mine medborgere, sunget sammen hver for sig. Den danske sangskat er rig på skønhed. Det har været en fryd sådan at synge, i hvert fald for mig, om end det måske har været en pine for min stakkels nabo, det ved jeg ikke.

Vi fandt også hinanden i fællessang under besættelsen. Men mere end det. Når jeg skal lære konfirmanderne om Helligånd, så er det netop besættelsen, jeg som eksempel benytter. Jeg viser dem film om efteråret 1943, da man i fællesskab fik hjulpet de danske jøder i sikkerhed på den anden side af sundet. Vi har det med selv at tale den begivenhed ned, at undervurdere danskernes indsats. Men som det eneste folk i verden har vi fået et kollektivt mindesmærke på Yad Vashem Holocaust-museet i Jerusalem.

Der opstår med den fælles vilje en ånd, der trumfer alt andet. Fælles sprog giver vore tanker mæle, fælles vilje gør kampdagen skøn, som det hedder i en sang, vi skal synge om lidt – en sang, vi som danskere har sunget sammen under hele to krige.

Med fælles ånd fandt vi også denne gang vejen gennem et par svære måneder. Med fælles ånd blev beslutninger taget i Folketinget. Med fælles ånd blev vi hjemme, når det var muligt, og holdt afstand, når vi gik ud. Anført af Dronningen aflyste vi fødselsdage og mærkedage. Jeg havde brudepar i røret, der slukørede rykkede den store dag til 2021. For sådan måtte det nødvendigvis være. Jeg’et blev et stykke tid erstattet af et vi, og det var smukt at opleve, for vi’et afværgede en katastrofe, det blev ikke Dommedag i Danmark i denne omgang. Jeg’et blev erstattet af et vi, og se, dét er Hellighånd.

Her kan du læse lidt om vores nye præst, der indsættes d. 23. maj.

Her kan du finde søndagens tekst og forslag til salmer.

Læs nogle af præstens ord fra de seneste prædikener her.

GUDSTJENESTE I ØSTERLARS KIRKE