PRÆDIKEN TIL 2. SØNDAG EFTER PÅSKE VED FRANK KÆRGAARD

Herre, du kommer til os og vi ber, lad alt, som her i kirken sker, gi kraft til nye dage. Dit liv er vort, vor død er din, du kommer til vort lave trin og deler al vor plage. Amen.

Hvorfor gjorde du det, Emil? Det er lærerinden, der spørger, efter at Emil frejdigt var gået op til katedret og havde kysset hende på kinden. ”Det gjorde jeg ud af godhed,” svarer Emil. Ja, hvorfor skulle man ellers kysse?

Nej, men så let er det jo ikke. Der er desværre en grund til, at der spørges efter motivet, hvilket den spredte fnisen i klassen også antyder. Det kunne være, Emil gjorde det for at vise sig. Han turde dét, som ingen andre i klassen turde vove, og dermed har han styrket sin position i magthierarkiet. Vi ved det ikke. Men som Astrid Lindgren fortæller historien, tror vi det ikke. Vi tager Emil på ordet. Han gjorde det ud af en godhed, som bare kom over ham. Ligesom han gjorde så mange andre ting, der bare lige faldt ham ind. Og nogle af de impulsive handlinger skaffede ham tænketid i brændeskuret, for selv i så lille et univers som gården Katholt er der regler, som skal overholdes og man kan ikke bare gøre som det passer én uden at tage højde for konsekvenserne.

”Det gjorde jeg ud af godhed!” det er en sætning, som meget sjældent er gangbar i den virkelige verden, for lige så snart, der er stillet spørgsmål ved den gode handling, er der også sået tvivl om motiverne for den. Og når det er sådan, så skyldes det, at hvor der er godhed og omsorg for andre på færde, så er der mulighed for at udøve magt - eller sagt på en anden måde: mulighed for at tage sig betalt for sin godhed.

Det kan der findes mange eksempler på. De fleste af os kender dem fra vores eget liv. Måden at undgå misbruget er netop  at indføre regler. Hvor der er faste regler for, hvad man gør i en given situation, så kan ingen drage motiverne i tvivl, for man gør jo blot det, man skal. Det står skrevet, sådan er det, hold mig og hvad jeg tænker og føler udenfor, for jeg gør kun som jeg har fået besked på. Det kan forekomme, at man så har fået tæmmet omsorgen, så den bliver mere retfærdig: ingen, der udøver omsorg efter bogen, kan mistænkes for at have falske motiver, og de, der har brug for hjælp, får nøjagtig det samme. Men måske får de ikke dét, de har brug for ?

Der har været nogle både triste og ind i mellem også chokerende rapporter om dårlig pleje af beboerne på visse plejehjem. Den umiddelbare reaktion på disse sager i medierne er at politikerne råber op om flere regler. Men faren ved regeltænkningen er, at omsorg og faglig kompetence så bliver presset i baggrunden. For når ledelse og personale vurderes på, om de følger reglerne, så får de også en indbygget angst for at blive hængt ud i medierne, hvis noget falder uheldigt ud. Og resultatet bliver nemt, at de fleste bliver snydt for den pleje, de har brug for. Angsten for at gøre noget forkert står i vejen for at gøre det rette.

Jeg tænker at det her kig ind i vore dages ældrepleje godt kan kaste lys over det, som Jesus vil os, når han kalder sig selv den gode hyrde: det handler om modet til at sætte sig selv ind for det andet menneskes skyld. Og daglejeren, det er i modsætning hertil netop den, der gemmer sig bag reglerne og hytter sit skind: ”Jeg skal i hvert fald ikke på forsiden af Ekstrabladet!”

Læs hele prædikenen her.

Her kan du finde søndagens tekst og forslag til salmer.

GUDSTJENESTE I ØSTERLARS KIRKE